Biblioteket åbner for selvbetjening igen

Af lk
24.06.20
Så har vi fået lov til at genåbne for selvbetjening.

Sammen med de fleste øvrige biblioteker i regionen er det besluttet at genåbne for selvbetjening på Læsø Bibliotek.

Det betyder, at det igen er muligt at komme på biblioteket både morgen og aften og i weekenderne.

Åbningen sker naturligvis i tillid til at borgerne, der benytter biblioteket, vil overholde de gældende retningslinjer, specielt hygiejnereglerne, hvoraf afspritning og oprydning efter sig selv er vigtige elementer.

Den øgede rengøringsindsats i hverdagene fortsætter, men i wekenderne er biblioteket i høj grad overladt til brugernes egen beskyttelse.

Hermed glæder vi os til at borgene igen kan få glæde af at bruge biblioteket, når det passer bedst ind i hver enkeltes eget program.