Lektørudtalelse

Forfatter: Grethe Lorentzen

Kort om bogen

Spændende dokumentarisk beretning om to jødiske familier under nazismen og bag jerntæppet i Tjekkoslovakiet. Til historisk interesserede læsere af biografier

Beskrivelse

I 1960 hoppede tjekkiske Jan Rocek sammen med sin kone, svigermor og sine to drenge i Gedser havn fra en østtysk færge, hvorfra de blev reddet i land. Dagen efter gjorde familiens venner det samme. Forud havde de levet med og overlevet Hitlers "løsning på jødeproblemet", som lagde flere familiemedlemmer i graven. Lykken blev kort efter befrielsen i 1945. I 1948 tog kommunisterne magten i Prag, og en stalinistisk jernring lagde sig over Østeuropa. Det mindede dem om noget, de huskede kun alt for godt. To arbejdsophold i London gav Jan den sidste tilskyndelse til at finde en vej til Vesten. Jesper Clemmensen er journalist

Vurdering

Medrivende og velskrevet beretning om to jødiske familiers liv og skæbne, først under Hitlers fremmarch, siden bag jerntæppet i Tjekkoslovakiet. For de historisk interesserede er der detaljerede oplysninger om de politiske forhold, som fint væves sammen med de personlige historier. Fortællingen om selve flugten er lidt af en gyser

Andre bøger om samme emne

Jesper Clemmensen har tidligere udgivet Skyggemand om menneskeflugten fra DDR i murens første år og Flugtrute Østersøen om flugtruten fra DDR over Østersøen til Danmark. I Kærlighed i kommunismens tid fortæller danske Tove Fleischer om sine 8 år i DDR som "Ossie"