Lån en bogpose til efterårsferien uge 41-42

Ferietid = tid til hygge = en god bog

Efterårsferien nærmer sig og hvad er mere hyggeligt end at putte sig i sofaen, sengen eller måske hulen under spisebordet med en bunke gode bøger?

I kan nu bestille en bogpose på biblioteket til feriehyggen – bibliotekaren finder og pakker en håndfuld bøger der passer til familiens børn aldersmæssigt. Det kan være billedbøger, højtlæsningsbøger eller måske en faktabog, hvor man kan blive klogere på alt mellem himmel og jord.

Når posen er pakket kan den hentes på biblioteket i løbet af uge 40 medmindre andet aftales.

For at gøre brug af tilbuddet, skal en fra hustanden være oprettet som låner på Læsø Bibliotek.

Bestilling kan ske til bibliotekar Annemette Hasselstrøm på mail bibliotek@laesoe.dk  – i emnefelt skrives ”bogpose”. Bestilling skal ske senest 30.september 2025.

Ved tilmelding ønskes besked om følgende:

  • Alder på barnet/børnene
  • Evt. interesser hos børnene hvis der ønskes bøger om noget specifikt (dyr, biler, favorit-tv-serie, bogstaver etc.)